18. august 2008 10:45 | Publiceret af Kim Østerbye
 

Kom til regionale medlemsmøder

Dansk Fængselsforbund afholder regionale medlemsmøder.

Mød op og deltag i dialogen med forbundsledelsen og dine lokale tillidsfolk.

Efter en turbulent tid med mange angreb på Dansk Fængselsforbund og vores medlemmer, både udefra og internt, har forbundsledelsen i samarbejde med hovedbestyrelsen planlagt at afholde en række regionale medlemsmøder, hvor vi vil orientere om, og debattere, udviklingen i Dansk Fængselsforbund med alle vores medlemmer.

Vi håber at du har tid og lyst til at deltage hvad enten du har spørgsmål, kommentarer eller forslag til dit forbund.

Der vil være et let traktement i forbindelse med arrangementerne. Tilmelding er ikke nødvendig - mød blot op!

Det første medlemsmøde afholdes

Torsdag den 21. august 2008 kl. 16.00

Statsfængslet ved Horserød
Kantinen

De følgende møder er endnu ikke fastlagt, men du vil blive orienteret af din lokalafdeling om tid og sted i dit område.

Møderne vil også blive annonceret på forbundets hjemmeside efterhånden som de bliver planlagt.

Jeg håber på et stort fremmøde til en god og saglig debat.

 

Kim Østerbye
Forbundsformand