19. december 2008 12:42 | Publiceret af Kim Østerbye
 

Så tager vi fat på lederevaluering

I går, den  18. december 2008 udsendte Kriminalforsorgen en mail med spørgeskema til lederevalueringen, til størstedelen af Kriminalforsorgens medarbejdere - Sdr. Omme og tjenestestederne på Fyn er undtaget, idet de deltog i pilotprojektet.

  • Med trivselsmålingen var der fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Med lederevalueringen stilles skarpt på god ledelse og den enkelte leder
  • Resultaterne fra lederevalueringen danner afsættet for den enkelte leders videre udvikling
  • For fremadrettet at sikre god ledelse på alle arbejdspladser er lederne er afhængige af konkret, præcis og brugbar feedback fra medarbejderne. Dermed har medarbejderne, med lederevalueringen, mulighed for at få indflydelse på den ledelse de oplever i dagligdagen
  • Der vil være medarbejdere i Kriminalforsorgen, der ikke får tilsendt et spørgeskema.Dette kan skyldes flere ting:
    • at lederen ikke har nok medarbejdere til at anonymiteten kan sikres
    • at medarbejderen har skiftende afdelingstilknytning
    • eller andre årsager.
  • For at sikre anonymiteten, skal der være minimum fem besvarelser for, at en leder modtager et resultat.
  • Besvarelserne er anonyme
  • Evalueringen besvarers elektronisk og det tager 5-10 minutter. Den starter d. 18. december og der er svarfrist d. 23. januar.

Dansk Fængselsforbund er meget glade for at "Godt arbejde" - projektet med lederevalueringer nu bliver en realitet og vi skal opfordre alle medlemmer til at besvare de udsendte skemaer og på den måde bidrage til at skabe god ledelse i Kriminalforsorgen.

 

Med venlig hilsen

Kim Østerbye
Forbundsformand