23. september 2009 14:07 | Publiceret af Kim Østerbye
Ny dom fra EF-domstolen om ferie og sygdom
EF-domstolen har den 10. september 2009 truffet en principiel afgørelse om arbejdstageres ret til erstatningsferie i tilfælde af sygdom under ferien.
Læs LO's cirkulære om fortolkningen af dommen her
Læs EF-dommen af 10. september 2009 her
På baggrund af dommen kan man have ret til erstatningsferie i tilfælde af, at man skulle blive syg under sin ferie. Fængselsforbundet skal derfor opfordre medlemmer, der bliver syge under deres ferie til:
- At kontakte en læge med henblik på at fremskaffe dokumentation for sygdommen
- At sygemelde sig på behørig vis til sit tjenestested
- At raskmelde sig på behørig vis til tjenestestedet og samtidig give besked om, hvorvidt man afholder resten af den planlagte ferie eller står til rådighed for arbejdspladsen i perioden samt
- At søge sit tjenestested om erstatningsferie for den ødelagte ferie
Det bemærkes, at der nok skal være tale om sygdom af en vis alvorlig karakter, ligesom sygdommen skal have betydet, at man har været ude af stand til at afholde sin ferie før man vil kunne være berettiget til erstatningsferie. Det kan også have betydning om der er tale om den 5. eller 6. ferieuge.
Kim Østerbye
Forbundsformand