FAQ - Barselsregler - MODEREN

  • Hvor længe skal jeg blive på arbejdet?
    Du kan gå på barsel 6 uger før forventet fødsel (fødselsterminen). Du får fuld løn de 6 uger
  • Hvis jeg føder 4 uger før tid, kan jeg så overføre de 4 uger til efter fødslen?
    Nej
  • Hvad hvis jeg først føder efter fødselsterminen?
    Så har du fået nogle ekstra barselsdage. De bliver ikke trukket i din barsel efter fødslen. I øvrigt begynder din barsel dagen efter du har født.
  • Hvor længe kan jeg få fuld løn?
    Du kan få fuld løn i op til 26 uger efter fødslen(Se næste spørgsmål i forhold til dagpenge).
  • Der er noget med at jeg har ret til barselsdagpenge i en periode?
    Samlet har I begge (mor og far) ret til dagpenge i 46 uger efter fødslen. Men hver gang der bruges en uge med fuld løn, trækkes den fra i dagpengeretten. De første 14 uger efter fødslen er øremærket til mor. (Fars 14 dage efter fødslen trækker ikke fra i dagpengeretten)
  • Hvad med mine weekend- og aften tillæg?
    Hvis du er i turnus og har været det i de foregående 6 måneder vil du også få udbetalt tillæg under lønnet barsel. De svarer til de tillæg du får ved ferie.
  • Hvad med ferie?
    Barsel er en feriehindring. Du kan vælge at aftale med arbejdspladsen at ferien afholdes i forbindelse med orloven, at ferien udbetales eller at ferien overføres til senere afholdelse.I forbindelse med udbetaling skal du være opmærksom på, at det først er ved ferieperiodens udløb at feriepengene kan udbetales.
  • Kan jeg starte på arbejdet på nedsat tid?
    Ja - du skal aftale dette med din arbejdsplads. Du kan ikke få fuld løn, men eventuelt bruge af din dagpengeret.
  • Hvad betyder 6+6+6?
    Det betyder at hvis både mor og far er omfattet af statens overenskomst har mor 6 ugers lønnet barsel, far har 6 ugers lønnet barsel og sammen har forældrene derudover 6 ugers lønnet barsel til deling.
    (Vær opmærksom på at disse uger trækkes fra de 46 ugers dagpengeret.)  

FAQ - Barselsregler - FADEREN

  • Hvornår kan jeg få barsel?
    Du kan få barsel i 14 dage efter fødslen. Som udgangspunkt skal de 14 dage ligge lige efter fødslen, men der kan indgås aftale om at lægge dem på et andet tidspunkt.
  • Hvis jeg tager de 6 uger med fuld løn mister min hustru så 6 uger af dagpengene?
    Du bruger 6 ugers dagpengeret af de 46 uger I har samlet.
  • Kan jeg afholde mine 6 uger sammen med min hustru?
    Ja, som udgangspunkt skal de 6 uger holdes efter den 14. uge, men du har ret til at indskyde dine 6 uger i de 14 uger.
  • Kan jeg afholde orlov på dagpenge?
    Ja - så længe der er uger tilbage af de 46 ugers dagpengeret.  

 Mors og fars muligheder kan ses her